ComArchive 5: Vi sender Connector-brugeren på pension
Forbindelse til Office 365 uden Connector-bruger
ComArchive version 5 kan nu forbindes til Office 365 uden at bruge den Connector-bruger, der hidtil har været et krav. I stedet bruges Microsoft Graph til arkivering. Dette giver en række fordele:
Ingen manuel administration af Connector-brugerens adgang til mailbokse.
Bedre sikkerhed, da der ikke længere er behov for Connector-brugeren.
Der sker ingen ændringer, når du opgraderer til version 5. Den vil køre videre med Connector-brugeren som hidtil. Du skal manuelt ind og ændre til den nye metode, hvis du ønsker at bruge den. På et senere tidspunkt vil vi tilbyde en automatisk ændring.
OBS: Grundet tekniske begrænsninger i Microsoft Graph, kan ComArchive via Microsoft Graph ikke arkivere alle typer objekter i Exchange. I version 5 arkiveres e-mails og kalenderbegivenheder. Vi forventer at tilføje understøttelse for arkivering af kontaktpersoner i en opdatering. Andre typer vil blive tilføjet, når Graph giver mulighed for det.